Nu er det jul igen og i denne artikel kigger vi på, hvordan danskernes forbrug ændrer sig i denne søde juletid – specielt i år hvor bekymringen er steget pga. inflation. I Partneren går vi op i at undersøge, hvordan vi kan minimere vores eget og vore kunders forbrug i den daglige rengøring. Desuden har vi i Partneren lavet julepynt af gamle aviser og vil gerne dele denne opskrift med jer! Rigtig glædelig jul.
Julen er hjerternes fest, men jul er ofte også lig med med et stort forbrug.
Hvis alle mennesker på Jorden levede som danskere gør, så ville vi i 2022 have opbrugt Jordens ressourcer den 28. marts. Danmark er ifølge Earth Overshoot Day det 15. Land i verden pr. indbygger til først at have opbrugt Jordens ressourer, og bliver i Europa kun overgået af Luxembourg, Estland og Belgien.
Når det er jul i Danmark, stiger forbruget generelt, og i 2021 blev der i gennemsnit brugt 5477 kroner på julen (Nordea, 2022). I august 2022 er inflationen steget med 8,9 % ift. til samme måned året før (DST, 2022) og kun hver tredje dansker holder en bekymringsfri jul i år, hvilket er en stigning siden sidste år (Danske Bank, 2022). Af denne årsag er andelen af danskere, der vil bruge færre penge denne jul end sidste år, faldet, og med inflationen er der også færre penge at bruge af (Danske Bank, 2022). Der er dog flere ting, man kan gøre for at sænke sit forbrug, spare nogle penge og have en mere bæredygtig jul. Man kan bl.a. genbruge og genanvende materialer både til gaver, men også til julepynt. Hos Partneren har vi lavet julepynt ud af gammelt avispapir og naturtråd, og denne opskrift giver vi i denne artikel til dig.
Læs også: Hvad er bæredygtighed?
Hos Partneren forsøger vi at sænke vores eget og kunders materialeforbrug og arbejde med FN’s Verdensmål #12 om Ansvarlig forbrug og produktion. Dette gør vi gennem udskiftning af kemi til en større andel miljømærkede produkter, udfasning af kemi der kan erstattes med bedre rengøringsmetoder eller rådgivning af kunder til at minimere plastikpose- eller papirforbrug.
Læs også: Har du styr på affaldshåndtering i din virksomhed?
Du kan altid tage fat i os, hvis du ønsker god råd til, hvordan du og din virksomhed kan arbejde med jeres materialeforbrug.
Kilder:
(Earth Overshoot Day, 2022): https://www.overshootday.org/newsroom/country-overshoot-days/
(Nordea, 2022): https://nytfranordea.nordea.dk/da/artikler/saadan-faar-du-en-billigere-jul
(DST, 2022): https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=39962
(Danske Bank, 2022): https://danskebank.com/da/news-og-insights/nyhedsarkiv/insights/2022/01122022
ØNSKER DU MERE INDSIGT, GODE RÅD OG INSPIRATION TIL DAGLIGDAGEN? TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV.
Tilmeld herPartneren A/S
Transformervej 29, 2860 Søborg
Partneren A/S
Lind Hansens Vej 13C, 5000 Odense C
Cookie- og privatlivspolitik
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV!