Skip to main content

Catja Winther indtræder som bestyrelsesleder i SBA

Vores adm. direktør er valgt af SBA’s bestyrelse som ny bestyrelsesleder frem til SBA’s generalforsamling i maj 2024.

Partnerens adm. direktør, Catja Winther, er valgt af SBA’s bestyrelse som ny bestyrelsesleder frem til SBA’s generalforsamling i maj 2024. Hun har indtil nu betrådt posten som vicebestyrelsesleder i SBA. Hans Henrick Berendtsen, interim CEO hos ISS Facility Services Danmark A/S er valgt som ny vicebestyrelsesleder.

Konstitueringen af den nye bestyrelsesledelse skete på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i SBA i forlængelse af det årlige strategiseminar.

Skiftet i bestyrelsesledelsen sker i forbindelse med, at SBA’s afgående bestyrelsesleder, Thomas Kempf, har valgt at træde ud af sin stilling hos Forenede Service A/S og derfor også træder ud af bestyrelsen.

På det ekstraordinære bestyrelsesmøde udtrykte den nye bestyrelsesledelse stor entusiasme for det fremtidige samarbejde og udviklingen i SBA.

– Vi har i bestyrelsen allerede tradition for at arbejde tæt sammen, og jeg glæder mig til, at vi fortsætter dette stærke samarbejde. Mit fokus som bestyrelsesleder bliver foreningens mærkesager, og her skal vi handlekraftigt sikre en grøn, ordentligt og fremsynet servicebranche. Som forening er vi meget ambitiøse på branchens vegne, og det skal vi blive ved med at være, siger Catja.

– Vores fokus er at arbejde for både vores små, mellemstore og store medlemmer. Ambitionen er at forblive den foretrukne organisation for både nuværende og kommende servicevirksomheder, siger Catja.

Henrick udtaler, om at træde ind i bestyrelsesledelsen:

– Mit mål er at bidrage til at udvikle SBA og bringe os et skridt videre. Jeg vil dedikere mig til branchen og stræbe efter at repræsentere mangfoldigheden i vores sektor. Jeg er her for at støtte foreningen og dens sekretariatet fuldt ud, både med handling og den rette ånd, siger Henrick, om sin nye rolle som vicebestyrelsesleder.

SBA’s bestyrelse og sekretariat takker samtidig Thomas Kempf for et givende og kompetent samarbejde både i bestyrelsesarbejdet og med sekretariatet.


Kort om Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA)
Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) er en brancheorganisation under Dansk Industri (DI). SBA repræsenterer 130 af landets serviceleverandører indenfor rengøring, kantine og catering, Facility Management og ejendomsservice, skadeservice og vinduespolering.

SBA arbejder for at gøre det lettere at drive servicevirksomhed i Danmark – og ikke mindst for at sikre, at det sker på lige vilkår med respekt for både de etiske og lovmæssige spilleregler.

Du kan læse mere om SBA her