Rentek bliver til Partneren

Publiceret 28-06-2017

Rentek A/S blev den 1. august 2016 overdraget til Partneren ApS, og siden da har vi brugt tiden på at lære vores nye kunder, kollegaer samt samarbejdspartnere at kende. Nu samler vi formelt de to virksomheder under ét cvr-nummer og ét navn.

Fusion

"Det har været en rigtig spændende og travl tid. Vores fokus har hele tiden været på vores kunder samt medarbejdere. Det har været vigtigt for os at værne om alt det, som forhenværende direktør for Rentek A/S, Alice Bugge, har bygget op gennem tiden og køre tingene videre i velkendte omgivelser. Det har også resulteret i, at vi ikke har mistet kunder eller medarbejdere i overdragelsen, hvilket vi er meget stolte af," siger Catja Winther, adm. direktør i Partneren. 

Endvidere har teamet siden overdragelsen arbejdet hårdt på at få sammenkørt systemerne. Det har været en vellykket proces og resulterer nu i, at virksomhedernes cvr-numre fusioneres til et. Dermed ændres virksomhedsnavnet samt cvr-nummeret fra den 1. juli 2017 og samles i Partneren.

Partnerens navn vil fremadrettet blive mere synligt, men overgangen har ingen påvirkning på samarbejds- eller ansættelsesvilkårene. 

"Det har været en fantastisk proces, hvor alle har arbejdet hårdt, vist en stor villighed til forandring samt taget åbent imod os. Det gør også, at vi positivt kigger fremad til endnu flere spændende år med et motiverende og godt samarbejde," siger Catja Winther.