Partneren er kommet med i Servicenormen

Publiceret 31-08-2016

For at blive godkendt til Servicenormen skal en arbejdsgiver leve op til en række krav fra Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA). Det gør Partneren, som er blevet kvalificeret og har fået branchens officielle blåstempling.

Servicenormen

For at leve op til servicenormen, skal en virksomhed opfylde en række krav i forhold til bl.a. ansatte og underleverandører, forsikringer, kontrakter, miljø og arbejdsmiljø. I løbet af foråret blev Partneren godkendt til Servicenormen, og det sker ifølge Catja Winther, administrerende direktør i Partneren, ud fra et ønske om at bidrage til en højere standard i branchen generelt.

”Først indgik vi overenskomst, derefter blev vi medlem af SBA, og nu er vi en del af Servicenormen. Det er en udvikling i virksomheden, vi har sat i gang af flere grunde. Vi vil gerne være med til at løfte standarden i branchen, vi kan gøre brug af sparringen med en arbejdsgiverforening, og så er det en naturlig del af, at vi er i økonomisk vækst og udvikler os. Men først og fremmest er det vigtigt for os at sende et signal om, at der skal være styr på tingene og ordnede forhold”, fortæller Catja Winter.