Partneren citeret i Børsen

Publiceret 22-03-2016

Danskerne bliver ikke skubbet ud af jobkøen, lyder meldingen fra
Catja Winther, administrerende direktør i Partneren, som indspark i
debatten om, hvorvidt flygtninge springer over danskere i jobkøen.

Catja

I en artikel i Børsen mandag den. 21. marts kritiserede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, den aktuelle trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og arbejdstagerne for at sætte flygtninge foran danskere i jobkøen. En påstand, som Catja Winther er uenig i.

"Når Kristian Thulesen Dahl siger, at vi som virksomhed skubber danskere tilbage i jobkøen, så kan jeg kun sige, at for rengøringsbranchen er det ikke tilfældet. Danskerne står desværre ikke i kø for arbejde som rengøringsassistenter. I storbyerne er det stort set umuligt at få dansk arbejdskraft. De fleste af vores medarbejder i dag er udlændinge og kommer alle mulige steder fra. Vores medarbejder er stolte og arbejdsomme, og jeg er ikke i tvivl om, at de flygtninge som er kommet til landet vil være lige så. ," siger Catja Winther.

Hun understreger, at de ansatte hos Partneren er udvalgt på baggrund af deres kvalifikationer og ikke, hvor de kommer fra.