Den jyske afdeling udvider

Publiceret 04-06-2014

Efter en periode med stigende kundetilgang har Partneren udvidet den jyske afdeling med opkøb af rengøringsvirksomheden ConCept Plus.

Den 1. april 2014 overtog Partneren ConCept Plus, en rengøringsvirksomhed med en god base og ikke mindst en gruppe dygtige medarbejdere. Det giver en masse nye kunder på Fyn og i Jylland og ikke mindst flere ressourcer til at servicere kunderne.


”Vi får med opkøbet en større volumen og bliver bedre rustet til at imødekomme den stigende kundetilgang. Vi har overtaget en sund virksomhed, som vi kører videre med den eksisterende drift og ser frem til samarbejdet med både nye kunder og medarbejdere”, siger Catja Winther, administrerende direktør i Partneren.