Partneren håndplukker erfarne folk til teamet

Publiceret 01-06-2013

Vi kan endnu en gang byde velkommen til nye folk – denne gang en ny inspektør og en driftskonsulent med næsten 40 års brancheerfaring til sammen.

Ayla Selek er ansat som inspektør i København city og får det fulde ansvar for kunderne i området. Hun kommer til at svæve over vandene som dedikeret kundeansvarlig med ansvar for bl.a. at sikre kvaliteten, følge opgaverne til dørs og fastholde et højt serviceniveau i det daglige. Derudover får hun ansvar for assistenterne – herunder oplæring, afløsning m.m. Hun medbringer mere end 20 års erfaring fra branchen.

Samtidig er Peter Klarskov ansat som driftsassistent med ansvar for de opgaver, der ligger ud over den almindelige rengøring. Han kommer til at sidde med hovedrengøring, ejendomsservice og øvrige specialopgaver, der kræver særlige kompetencer. Her kan han trække på sine mere end 15 års erfaring med den type opgaver.